Forside
For at finde mine aktuelle indlæg, kan du lede i højre side, både under ”Arkiv” og ”Kategorier”.
Du kan også bruge søgefunktionen øverst til højre.
Under “Sider” finder du mere permanente ting.
Blogs og hjemmesider er nyt for mig, så bær over med tekniske fejl.
Jeg er stadig i en læreproces.
Mine tekster er til fri afbenyttelse med kildeangivelse.
Jeg ser også frem til dine kommentarer.
Mikael Hansen
Bæredygtighed er ikke målet, kun underliggeren.
Hvis en person beskrev forholdet til sin kæreste som bæredygtigt,
så ville jeg være bekymret for forholdet.
Bæredygtighed er kun udgangspunktet for at kunne gøre det rigtig godt.
Drømme om Kalundborg
Jeg drømmer om en kommune med mod til nytænkning og vækst.
Hvor både natur, kultur, byer og erhverv har det godt og understøtter hverandre.
Drømmer om en NATUR, hvor kan man gå fra Saltbæk til Reersø. Gemmen skovene ved Skarresø over Tissøs enge, med forbindelser til både Åmosen og Røsnæs. Vandet skal tilbage i vores landskab. Rislende kilder og bække forbinder moser og enge som et grønt netværk.
Vores KULTUR profilerer sig både på nuet og fortiden.
Der er vikingerne ved Tissø, jættestuer fra stenalderen ligger overalt, restaurerede skanser på Røsnæs og en unik middelalderbykerne i Kalundborg. Samtidig blomstrer teatre, udstillinger og kunsthåndværk.
En blanding af ildsjæle og professionelle støttes kærligt af kommunen til fælles gavn og glæde. Deres begejstring smitter og inddrager flere.
Der er BYER og bosætninger med plads til mennesker. Bilfri boligområder, hvor børn kan løbe frit omkring. Grønne kiler, oplevelser og nærbutikker. Variation og skønhed i vores hverdag.
Jeg drømmer om øget tilflytning til Danmarks mest centrale kommune, når blot vi bevidst vælger skønheden, oplevelsen og glæden til. De, der ikke kan finde arbejde her, finder det i vores forstæder – Århus og København. Med en KattegatTUNNEL og moderne trafikløsninger er de begge under en time væk.
Vi passer godt på vores ERHVERVSLIV, og forventer, at det passer godt på os. Vi er allerede i verdenseliten med enzymproduktion. Vores centrale placering på det nye Danmarkskort muliggør også forskningsinstitutioner i forbindelse hermed. Også en god placering til et landsdækkende specialsygehus.
De landbrug og småhåndværk, der ikke ønsker at være industri bliver fremmet med organiseret lokal afsætning. I alle byer/butikscentre er der indendørs stadepladser, hvor gode lokale produkter handles. Liv på landet og sundhed i byerne.
Det koster ikke ekstra, at tænke skønhed med i planlægningen, det er dyrt at lade være.
Lad 1000 snebolde rulle!
