Når du bliver gammel, er det slut med spejlæg. Kommunens centrale madordning for ældre umuliggører nemlig mad, der ikke er gennemvarmet. Veterinærlovgivningen er ubøjelig på grund af salmonellafaren. Problemet er, at når alt maden skal laves centralt ét sted, bliver transporttiden så lang, at veterinærmyndighederne må være strikse.
Det kan gøres bedre, uden nødvendigvis at blive dyrere. Lad den ældre borger selv bestemme over de midler, der er bevilget til måltiderne. Nogle vil så vælge, at få madordninger med det lokale forsamlingshus eller kro. Plejehjemmene kan regne på, om de igen selv skal lave mad. Den kommunale madordning skal selvfølgelig fortsætte for dem der ønsker det, nu blot i samspil med flere andre tilbud.
Det er ikke kun spejlæg, vi taler om. Vore ældre medborgere skal have valgmuligheder til det måltid, der for mange måske er dagens højdepunkt. Alt andet er ikke en værdig alderdom.
Og skulle en ældre medborger med lidt formue ønske at tilbringe alderdommen sammen med sine livretter, så fred med det. Han/hun får stadig sit ”kosttilskud” fra kommunen, og må så selv betale differencen.
Sundhedsmæssigt er det en gevinst. Mange ældre har problemer med appetitten i en grad, så at de bliver underernærede. Det ville hjælpe, hvis de kunne vælge mellem forskellige menuer. Og måske nyde lugten fra tilberedningen før måltidet.
For resten af kommunen vil det også være en gevinst. Hvis kroer, forsamlingshuse og ”kogekoner” kan få en omsætning på ældremad, kan de måske holde vinteråbent. Eller slippe for helt at dreje nøglen om. Noget der må være i alles interesse. Det giver mere liv og miljø til alle.
Det er ikke uden grund, at restauranter har flere retter på menuen. Det er jo frivilligt, om vi vælger netop den restaurant. En frihed, jeg synes skulle følge os op i alderdommen. Velbekomme.
Mikael Hansen