Jeg fik ikke den placering i kommunalbestyrelsen jeg havde håbet på.

Det er måske meget godt med den konstituering, der nu er en realitet. Der bliver stadig brug for en vagthund på sidelinien. En rolle jeg kender, og nok vil fortsætte i. Byrådets beslutninger om natur, miljø og fysisk planlægning vil fortsat have et vågent øje fra min side.

 Jeg er/var en novice i det partipolitiske spil. Jeg forstår f.eks. ikke, at den metode, der bruges til at afgøre mandatfordelingen, er den mest demokratiske model vi kan finde på. Jeg undrer mig, når jeg regner på valgtallene.

24701 stemmer skal fordeles på 31 pladser.

Det betyder, i gennemsnit, at hver plads koster 796,81 stemmer.

De Radikale fik 1429 stemmer. Det rakte til ét mandat.

V fik 8050 stemmer, 5,65 gange flere end R. Det gav 11 gange flere mandater.

S fik 5761 stemmer, 4,03 gange flere end R. Det gav 8 gange flere mandater.

SF fik 3751 stemmer, 2,62 gange flere end R. Det gav 5 gange flere mandater.

DF fik 3361 stemmer, 2,35 gange flere end R. Det gav 4 gange flere mandater.

Det forekommer mig, at vi bruger en nøgle til mandatfordelingen, der forfordeler de store partier.

Noget der måske skulle diskuteres på landsplan?

Demokrati er ikke kun et enten eller. Måske kan graden af demokrati øges i fordelingen af mandaterne ?

Og ja, dette er en vraget kandidats betragtninger, men alligevel.

Vi skal i arbejdstøjet fremover på de betingelser der gælder. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med venner såvel som modstandere. Både i kommunalbestyrelsen og i interesseorganisationerne.

Tillykke til Martin Dam.

Tak til de mange, der syntes, at jeg var en personlig stemme værd.

De årgange, der går på pension i disse år er næsten dobbelt så store som dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det betyder mindre skattegrundlag.

Ændringen i befolkningssammensætningen med flere ældre, betyder alt andet lige flere sygehus- og plejeudgifter.

Oliekilderne i Nordsøen er også ved at løbe tør. De har, mere end vores dygtighed, givet os bedre handelstal end sammenlignelige lande. Det er landspolitik, men smitter også af på kommunens økonomi.

Vi kan ikke bare løse problemet ved at hæve skatterne. Hvis skatten er 0% kommer der 0kr ind. Men hvis skatten blev 100% kom der også 0kr ind. Ingen ville gide arbejde længere. Kunsten er at finde det optimale punkt derimellem. Jeg tror, vi allerede har nået det. Mange foretrækker allerede fritid frem for overarbejde. 

Lokalpolitisk er det en stor udfordring at bevare de vældfærdsgoder, vi gennem en generation har vænnet os til. Goder, der bliver svære at finansiere fremover med en ændret befolkningssammensætning.

Det meste af kommunens budget på ca 2,6mia kr/år går til at lønne vores 5000 ansatte, eller betale borgerne ydelser, hvis størrelse er fastlagt oppefra. Besparelser er svære at finde. De ansatte kan ikke løbe hurtigere, vedligeholdelsen er allerede beskåret. Alle lavt hængende frugter er plukket.

Der kommer sikkert øgede brugerbetalinger. Også på velerhvervede rettigheder som sportsanlæg og gadebelysning.

Vi må være åbne for ”smarte” nedskæringer. En naturskov er billigere i pasning end en bypark. Ikke alt vores gadelys behøver at brænde kl 03. Sensoren er opfundet.

 Vi risikerer handlingslammelse i indbyrdes strid og kævl. Vi må have en reel diskussion om hvordan vi langsigtet forvalter en stadig mindre samfundskage med respekt for vores svage. Det rækker ikke, blot at diskutere nu og her besparelser.

Hvor både natur, kultur, byer og erhverv har det godt og understøtter hverandre.

Drømmer om en NATUR, hvor kan man gå fra Saltbæk til Reersø. Gemmen skovene ved Skarresø over Tissøs enge, med forbindelser til både Åmosen og Røsnæs. Vandet skal tilbage i vores landskab. Rislende kilder og bække forbinder moser og enge som et grønt netværk.

Vores KULTUR profilerer sig både på nuet og fortiden.

Der er vikingerne ved Tissø, jættestuer fra stenalderen ligger overalt, restaurerede skanser på Røsnæs og en unik middelalderbykerne i Kalundborg. Samtidig blomstrer teatre, udstillinger og kunsthåndværk.

En blanding af ildsjæle og professionelle støttes kærligt af kommunen til fælles gavn og glæde. Deres begejstring smitter og inddrager flere.

 Der er BYER og bosætninger med plads til mennesker. Bilfri boligområder, hvor børn kan løbe frit omkring. Grønne kiler, oplevelser og nærbutikker. Variation og skønhed i vores hverdag.

Jeg drømmer om øget tilflytning til Danmarks mest centrale kommune, når blot vi bevidst vælger skønheden, oplevelsen og glæden til. De, der ikke kan finde arbejde her, finder det i vores forstæder – Århus og København. Med en KattegatTUNNEL og moderne trafikløsninger er de begge under en time væk.

 Vi passer godt på vores ERHVERVSLIV, og forventer, at det passer godt på os. Vi er allerede i verdenseliten med enzymproduktion. Vores centrale placering på det nye Danmarkskort muliggør også forskningsinstitutioner i forbindelse hermed. Også en god placering til et landsdækkende specialsygehus.

De landbrug og småhåndværk, der ikke ønsker at være industri bliver fremmet med organiseret lokal afsætning. I alle byer/butikscentre er der indendørs stadepladser, hvor gode lokale produkter handles. Liv på landet og sundhed i byerne.

 Det koster ikke ekstra, at tænke skønhed med i planlægningen, det er dyrt at lade være.

 Lad 1000 snebolde rulle!     Godt valg.

Det kan gøres bedre, uden nødvendigvis at blive dyrere. Lad den ældre borger selv bestemme over de midler, der er bevilget til måltiderne. Nogle vil så vælge, at få madordninger med det lokale forsamlingshus eller kro. Plejehjemmene kan regne på, om de igen selv skal lave mad. Den kommunale madordning skal selvfølgelig fortsætte for dem der ønsker det, nu blot i samspil med flere andre tilbud.

Det er ikke kun spejlæg, vi taler om. Vore ældre medborgere skal have valgmuligheder til det måltid, der for mange måske er dagens højdepunkt. Alt andet er ikke en værdig alderdom.

Og skulle en ældre medborger med lidt formue ønske at tilbringe alderdommen sammen med sine livretter, så fred med det. Han/hun får stadig sit ”kosttilskud” fra kommunen, og må så selv betale differencen.

Sundhedsmæssigt er det en gevinst. Mange ældre har problemer med appetitten i en grad, så at de bliver underernærede. Det ville hjælpe, hvis de kunne vælge mellem forskellige menuer. Og måske nyde lugten fra tilberedningen før måltidet.

For resten af kommunen vil det også være en gevinst. Hvis kroer, forsamlingshuse og ”kogekoner” kan få en omsætning på ældremad, kan de måske holde vinteråbent. Eller slippe for helt at dreje nøglen om. Noget der må være i alles interesse. Det giver mere liv og miljø til alle.

Det er ikke uden grund, at restauranter har flere retter på menuen. Det er jo frivilligt, om vi vælger netop den restaurant. En frihed, jeg synes skulle følge os op i alderdommen. Velbekomme.

Mikael Hansen

I dag er alting uklart om fjordens og de to halvøers fremtid. Der er stærke landsønsker om bro/tunnel mod Århus, sandsynligvis fra Røsnæs. Molslinien siger, at de ikke er interesseret i en ”flydende bro” fra Kalundborg Fjord. Asnæsværket lukker måske. Hvad betyder det for vores havneområder, hvis Århus containerhavn kun er en times lastbilskørsel væk? Hvad med færgetrafikkens arealer og kulhavnen? Hvor meget havneareal bliver der egentlig behov for? Hvilke vejføringer skal der vælges ?

Lige nu flyder alting. En afklaring vil sikkert komme i løbet af næste valgperiode på 4 år. Givet er det, at den kommende kommunalbestyrelse skal træffe mange beslutninger på et i dag ukendt grundlag. Flere har tidligere nævnt behovet for en samlet masterplan for alle Inderfjordens arealer. Vi kunne starte med en idékonkurrence om områdets anvendelsesmuligheder.

Men op til valget må vi kende kandidaternes langsigtede holdninger. Både som partier og som personer. Hvordan vægtes respekten for skønheden, borgernes trivsel, miljøet og naturværdierne i forhold til den nødvendige økonomiske vækst? Bosætning contra industri? Borgerinddragelse? Det er det, som eftertiden vil huske vor tids beslutninger for. Det er lige så vigtigt som politikernes meninger om idrætsanlæg, kommunal overadministration og den ringe kvalitet af  de ældres madordning. På de sidstnævnte områder kan vi hurtigt omgøre dårlige beslutninger. Men de beslutninger, den nye kommunalbestyrelse træffer om nye veje og udstykninger rækker meget langt ud i fremtiden.

Vi skal vælge vores politikere ud fra deres holdninger på de områder, hvor de har magt. Vores kommunalbestyrelse har meget begrænset indflydelse på de fleste områder. Ca 95% styres fra Christiansborg. Kommunerne bestemmer kun glasuren på samfundets kage, selve kagen bliver bagt i ministerierne. Der er én undtagelse fra denne regel, det er planloven. Vores fysiske planlægning er suverænt kommunalbestyrelsens ansvarsområde. Forkert planlægning af vores byrum og landskaber bliver liggende i århundreder.

Mikael Hansen

Til alle de flittige debattører der har fundet det væsentligt at fortælle, at jeg er blevet et nyt, ja sågar et bedre menneske. Det er nok noget overdrevet. Jeg er stadig mig selv. Jeg arbejder vedblivende for, at kommunen bliver lidt kønnere, lidt sjovere, lidt mere bæredygtig og får et lidt større naturindhold. De, der har læst mine indlæg ved også, at jeg har en tro på, at vi samtidigt kan gøre den lidt mere lønsom og effektiv. Og jeg ønsker stadig ikke nogen motorvej på Røsnæs!

Men jeg tror alligevel, at Kattegat-broen kommer. Først skal alle gode kræfter, inklusiv mig selv og andre radikale, tale varmt og længe om borede tunneller med biltog osv. Så tager trafikmafiaen over i den endelige beslutningsproces. Samme forløb, som vi så med Storebælt, Øresund og Femern Bælt broerne. Jeg tror ikke, at vi som folk bliver klogere, før den sidste is er smeltet på Grønland. Derfor forholder jeg mig til et ”værste fald” i mit indlæg om, hvor en eventuel motorvej på Røsnæs kan ligge.

 Beklager overfor dem, der ikke ønsker at tale om, hvilke upopulære beslutninger vi bliver konfronteret med i de næste 4 år. Jeg vil fortsætte med at foreholde læserne, hvilke problemer der kræver stillingtagen – også i tiden efter valget.

Mikael Hansen

10/10 2009

Stakkels Røsnæs. Vi kommer til at indstille os på mere trafik på Røsnæshalvøen. Der er stærke landspolitiske argumenter herfor – og ingen alternativer. Det er selvfølgelig Kattegatbroen jeg tale om. Trafikken over Fyn er nær sammenbrud, og det er ikke bedre ved Vejle Fjord. Problemet er, at alle nordjyder og sjællændere skal bruge denne omvej for at komme til hinanden.

Vi kan derfor godt indstille os på, at vi får motorvej og sikkert også jernbane på Røsnæs. Glem al lokal snak om Asnæs. Der er en halv gang længere til Samsø herfra. Voldtægten af Røsnæs bliver en kendsgerning, vi kan lige så godt finde det bedste leje til begivenheden. Men lad os snakke ærligt om det og finde den mindst ringe løsning for linieføringen på halvøen. Lad os forholde os konstruktivt til biltogstunnel contra 6sporet motorvejbro osv.

Vejen kommer nok langs nordkysten. Her er flad landbrugsjord uden ret meget naturindhold. De unikke naturværdier på Røsnæs findes på sydsiden og på spidsen. En vej til Nyby langs nordkysten og fortsat på en dæmning langs nordstranden mod en bro ved spidsen ødelægger mindst.

Vi får støj og trafik, men ingen forringelser for halvøens sjældne dyr og planter. Og det er kun dem, der måske kunne stoppe planerne. Og selvom vi fandt en ”flagermus” som i havnedebatten, ville modargumentere for en vejføring netop her være det overordnede samfundsmæssige hensyn. I modsætning til havnen er der intet alternativ til placeringen.

Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Når broen er på plads, fast eller flydende, får vi Århus og København som forstæder. Der giver spændende vækstmuligheder for Kalundborgområdet, ”Byen i midten”. Vi kan vælge at blive fælles center for tung industri, eller stedet hvor resursepersoner bosætter sig med under 1 times pendling til begge landets hovedbyer.

Det er helt op til den gruppe kommunalpolitikere vi vælger . Kommunen bestemmer selv sin fysiske planlægning. Lad os skabe en smuk egn, der er tiltrækkende for tilflyttere. Det har vi ikke i dag.

Dette er skrevet med tungt hjerte. Jeg elsker Røsnæshalvøen og linieføringen kommer i øvrigt tæt forbi min egen baghave.

Mikael Hansen

Skal Asnæsværket gå op i røg? 

Avisen har de seneste dage kunnet fortælle, at DONG har mindre brug for Asnæsværket end tidligere. Der er udsigt til lukning af en eller flere (alle?) blokke og massefyringer. Det vil være et hårdt slag for beskæftigelsen i kommunen, hvis det sker. Erhvervsråd og fagforeninger er med rette bekymrede, DONG holder kortene tæt til kroppen.

Hvis slaget kommer, må vi fokusere på de eventuelle nye muligheder, der også er ved en lukning.

Vi skal finde fremtidssikre jobs til måske 3 – 500 mand, der bliver berørte af lukningen. Der er ikke ret mange fremtidsudsigter i at brænde kul af med dagens klimaproblemer. Men vi har et godt afsæt i vores symbiose og planerne om at gøre Kalundborg til et center for produktion af vedvarende energi. Området vil f.eks. ligge godt for en produktion af møllevinger til havvindmøller. Disse er i dag 75m lange og skal derfor produceres nær en kaj. Vi kan godt i Kalundborg, der er ikke tale om en ny ”Carmen-lukning”.

Lukker Asnæsværket, er det slut på en epoke og starten på en ny. Kommunen må, kan og skal sørge for, at der bliver ryddet ordentligt op på grunden, så vi kan tage den i brug til nye formål, gerne havnerelaterede. DONG vil (måske?) have interesse i at lægge bygningerne i mølpose til bedre tider, for at spare en bekostelig nedrivning. Det er fint nok for en kortere årrække, men herefter skal området bruges igen. Vi kan ikke lade en så central grund i inderfjorden ligge øde hen i årevis.

Kan arealerne overtages af Kalundborg Havn, vil man definitivt kunne opgive den nye Vesthavn som ingen ønskede, men mange fandt vi ikke kunne undvære. Asnæsværkets areal er større end den påtænkte havneudvidelse.

Det er glædeligt, at behovet for kulkraft nu er mindsket. Godt for miljøet og CO2-udledningen. Skal vi endelig miste en virksomhed, er det ikke den smukkeste del af havneprofilen, der ryger med en nedrivning af Asnæsværket. Kul er alligevel ikke vores fremtid.

Mikael Hansen

Vi er enige med SF og mange andre i, at kommunen skal have en fremsynet erhvervspolitik.

De vedtagne havneplaner tager ikke højde for en mulig Kattegatforbindelse, en lukning af Asnæsværket og den finanskrise, der gør, at alle nøgletal for havnen er mindre end i 2005/6. Dengang sagde havnens eget masterplansresumé, at der var plads nok. Problemet var plads til vækst. Det varer åbenbart nogle år før den vækst kommer.

Molslinien har meldt klart ud, at man er interesseret i at skabe en ”flydende” bro. Og meldt lige så klart ud, at besejling af fjorden i den forbindelse er uinteressant (se bl.a. Folkebladet 6/8 09). Man ønsker ikke en gentagelse af Catlink-balladen om hurtig sejlads i fjorden. Eller en sejlads der er 35% længere end nødvendigt. Man ønsker at sejle fra Nyby/Røsnæs eller fra Odden.

Bliver det en fast og ikke ”flydende” bro, forsvinder behovet for færgehavnen helt.

Asnæsværkets arealer bliver måske frigivet til andet formål. Det er et større areal end hele den påtænkte udvidelse på Asnæskysten !

De Radikale synes, at det er fremsynet og ansvarlig erhvervspolitik, at undgå store fejlinvesteringer der vil hæmme havnens konkurrenceevne i mange år.

Vi respekterer naturen på Asnæskysten. Den skal ikke ødelægges for noget, der måske aldrig bliver brug for. Dette er ansvarlig naturpolitik.

Havnen skal have sine vækstmuligheder. Men vi må løbende vurdere ud fra nye forudsætninger, hvordan væksten bedst indpasses i den helhed som Inderfjorden er. Det er ikke nødvendigvis det forslag, som kommunalbestyrelsen vedtog i december 08.

Dette er vi enige om i Det Radikale Venstre, selvom vi havde forskellige holdninger i den diskussion der rasede i 06 – 08.

Vi ønsker, i den nye kommunalbestyrelse, at skabe udvikling på fremtidens præmisser, ikke på fortidens drømme.

Mikael Hansen