Dalby modellen / Fremtidens bonde
Tilbage til fremtidens bonde
Mere landbrugsjord fordelt på flere hænder vil betyde bedre miljø, større bæredygtighed, mere liv og flere penge i kommunekasserne.
Af Henrik K. Schou, agrarøkonom og bonde
Enevælden er atter på vej ind i dansk landbrug. Med 13,4 milliarder skattekroner i Grøn Vækst-pakken, lægger regeringen op til en udvikling, hvor kun et meget lille udsnit af den danske befolkning kan eje og drive landbrugsjord. I Grøn Vækst-pakken er der ikke længere noget loft for, hvor mange dyreenheder og hvor stort et areal den enkelte landmand må eje, og det betyder, at der er blevet åbnet op for, at de største og mest velbjærgede jordejere og nyrige svinebaroner, med bank og kreditforening i ryggen, får mulighed for at opkøbe al landbrugsjorden. De små landbrug vil blive tvunget til ophør. Der er jo kun den samme jord at kæmpe om.
Med de mindre landbrug forsvinder en kultur og livsform, hvor man bor, lever og arbejder samme sted. Samtidig forsvinder også det innovative landbrug, som tænker i anderledes afgrøder, dyrehold og produktionsformer, og som ellers kunne løfte både erhvervets image og økonomi. Og her er der tale om landbrug, der mest naturligt kan omlægges til økologi.
Landbrugsjord er en begrænset ressource, der ikke bør udsættes for de frie markedskræfter. Jord har en værdi som både kan stige og falde, og et stort landbrugskrak kan få meget fatale følger for både banker og kreditforeninger. Derfor er en spredning af ejendomsretten nødvendig.
Det er hverken demokratisk eller økonomisk forsvarligt, hvis kun en brøkdel af danskerne får monopol på at eje og drive landbrugsjord, for et moderne samfund er nødt til at have en retfærdig og demokratisk fordeling af jorden. Det kan virkelig undre, at Danmarks såkaldt liberale parti, Venstre, går i spidsen for en lovgivning, der samler jorden på lige så få hænder som i Middelalderen. En af partiets vigtigste grundpiller har ellers altid været spredning af ejendomsretten. Venstre blev jo skabt som reaktion på godsejerlandbrugets dominans i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu går partiet i front for at gennemtvinge den samme negative og udemokratiske struktur som dengang.
Mere jord giver ikke mere indtjening
Over 70.000 landbrug er nedlagt de seneste 30 år Kilde: Strukturudvikling, kalder vi det, men det bør ikke glemmes, at det er en bevidst politik, der har frembragt udviklingen.
Jo større brug, desto bedre indtjening, og det skal til, for at vi kan vi klare os i konkurrencen med udlandet, lyder det evige omkvæd. Men det har vist sig – gang på gang – ikke at holde stik. Landbrugets gæld er vokset og vokset i de seneste mange år, og på det allerseneste er det gået rigtig stærkt: fra 191 milliarder kr. i år 2004 til over 320 milliarder i dag. Alene den galopperende gældsætning beviser, at landbrugets krise ikke er af nyere dato og ikke skyldes den nuværende finanskrise. Den skyldes 30 års fejlslagen strukturudvikling og en ensidig satsning på svineeksport, som er økonomisk urentabel
I samme periode er landbrugets direkte støtte fra EU vokset til over 7 milliarder kr. årligt. Dette enorme beløb fordeles efter areal. Det betyder, at de, der ejer mest jord, får mest støtte. Beløbet udgør i 2009 ca. 2.250 kr. per hektar. Råder man over 500 hektar, får man altså i 1,1 million kr. i støtte.
Men selv denne overdådige støtte har ikke kunne redde den enkelte landmands økonomi. Intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem landbrugenes størrelse og rentabiliteten, og den kommende tids forventede konkurser vil understrege den kendsgerning, at storlandbrug ikke nødvendigvis er en økonomisk fordel
Dårligere indtjening og mindre skat
I landbrugets følgeindustrier, såsom korn- og foderstofbranchen, mejerierne og slagterierne, har man i de senere år sagt farvel til tusinder af medarbejdere. På to år har Danish Crown lukket tre større slagterier, og mange slagteriarbejdere står uden job. Antallet af beskæftigede på slagterierne er faldet fra 22.712 i år 2000 til 16.885 i 2008 Alt sammen er sket i et forsøg for at øge landbrugets og slagteriernes indtjening.
Alligevel vælger stadig flere svineproducenter i stedet at sende deres slagtesvin til Tyskland, da slagtelønningerne her er meget mindre. De svigter deres egne, andelsejede virksomheder for at få et par ører med på kiloet. Tilbage i Danmark bliver gyllen og de mange arbejdsløse slagteriarbejdere. Denne udvikling vil kun blive skærpet med regeringsudspillet Grøn Vækst, for de store, nye svinefarme vil fortsætte med at sende svin til Tyskland, så længe der er en bedre afregningspris der.
Mange landmænd vil i 2009 få røde tal på bundlinjen. (Landbrugets Rådgivningscenter) Årsagen er en dumping af priserne på korn, mælk og svinekød samt øgede omkostninger til hjælpestoffer, renter, og forsikringer. Mange landmænd har været tvunget til at forhøje deres kassekredit uden at kunne betale. Mange banker har lidt store tab på landbruget, og flere står i kø. Det går ud over de øvrige bankkunder.
Kun meget få landbrug sendes på tvangsauktion, for det ville betyde enorme tab for bankerne. Derfor giver man, som man kunne se i forbindelse med Fiona Banks krak, yderligere kredit til landbruget Indtil videre.
Det er meget vigtigt, at landbruget genvinder evnen til at tjene penge. Ikke bare for den enkelte landmands selvrespekt og familiens overlevelse, men også fordi, at det har stor betydning for de enkelte kommuners økonomi, at også landbruget bidrager med skattekroner. Det er ikke sket i flere år i adskillige kommuner. Nogle af landets fattigste kommuner, f.eks. på Lolland, hører til de allermest landbrugsdominerede.
Livet på landet uddør
Med Grøn Vækst-pakken vil det gode liv på landet uddø.
Regeringen vil anvende en større del af landdistriktsmidlerne fra EU til innovation og ensidig forskning i blandt andet gylle og biogasanlæg. Hvordan stemmer det overens med et ønske om et alsidigt og mangfoldigt landbrug? Og hvad med befolkningens ønske om øget bosætning, øget velfærd og mere liv i landdistrikterne?
Det at drive landbrug handler om langt mere end penge, maskiner og produktion.
Det handler også om demokrati, lykke og velfærd. Om det gode liv på landet. Om at have sine børn til at opvokse blandt dyr og natur. Om at glæde sig over årstidernes skiften. Om de håb, forventninger, glæder, bekymringer og sorger, der kommer, når man har valgt at drive landbrug. Om nabofællesskab og sociale relationer, der altid har eksisteret på landet.
I stedet for færre landbrug, skal vi have flere.
Tiden må være inde til et radikalt skifte. Det moderne familielandbrug kunne sagtens være rygraden i det danske landbrug fremover. Så vil vi få et landbrug med en dyreetisk, miljømæssig og økonomisk bæredygtig produktion. Vi vil få nogle overskuelige landbrug, hvor den primære afsætning sker lokalt (sparer CO2), og hvor dyrene behandles som individer, og ikke som enheder på et samlebånd. Vi vil få et landbrug, som kan pleje og beskytte naturen til glæde for borgerne. Et landbrug, der bidrager aktivt til kommunekassen og hjælper til med at gøre kommunen økonomisk selvbærende.
Jo flere aktive landmandsfamilier, desto mere liv vil vi få i de tyndtbefolkede egne af Danmark.
Dalby-planen kan vise vejen
Som et oplæg til debatten i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land konstruerede jeg i foråret 2009 en estimeret udstykningsplan, der viser, hvordan det negative storlandbrug kan forvandles til en livgivende mangfoldighed af levende brug på landet. Jeg forestillede mig et landsbyområde, som jeg kaldte Dalby, der i princippet kunne ligge hvor som helt i landet. Dalby er en af den slags landsbyer, som har huset 30 aktive landbrug i 1950erne, men hvor al den dyrkbare jord, i alt 600 hektarer, er opkøbt af en enkelt gård, som jeg kalder Bakkegården. I resten af området er beboet af nogle få ældre indbyggere, og mange huse og bygninger står efterhånden tomme. År for år bliver landsbyen og dets opland mere og mere affolket. Jeg begyndte at lege med beregninger for, hvad en udstykning af Bakkegården vil betyde for lokalområdet i og omkring Dalby, og Dalby-planen har vakt opsigt blandt politikere, landboere og miljøorganisationer.
Her kommer eksemplet:
Jeg tog udgangspunkt i en urentabel svinefabrik på 600 hektar og 1.300 søer med et årligt salg af 19.000 smågrise og 18.000 slagtesvin. Bedriften er vokset massivt de seneste år, men det er gælden også, og indtjeningen er negativ.
Derfor udstykkes ejendommen til 19 nye familiebrug – som er forskellige i størrelse og produktion.
Det kræver selvfølgelig en ændring i landbrugsloven, så man gør det muligt at udstykke, hvilket i dag kun kan tillades af fødevareministeren. Det skal ske ved at oprette en statslig jordbank, der kan opkøbe storlandbrug, og derefter udstykke dem. De nye beboere i Dalby har alle landbrug, og for de flestes vedkommende økologi som omdrejningspunkt. Og de har forskelligt jordtilliggende. Lige fra hesteejendommen på 10 hektar til den økologiske gård på 80 hektar med mælkeproduktion og eget gårdmejeri. For en del af brugene er der tale om tilbageførsel af jord til den ejendom, hvorfra den i sin tid blev opkøbt. På flere af ejendommene er det nødvendigt at nedrive gamle, utidssvarende bygninger og opførelse af nye. Især for at tilgodese fremtidens krav om klima, miljø og dyrevelfærd.
Vi vil rejse nye huse
Men vi vil også se helt nye brug med nye stuehuse og stald-/ladebygninger, som er opført miljømæssigt og energimæssigt korrekt. Dvs. som lavenergihuse, fremstillet af bæredygtige materialer, som passer ind i landskabet og til eksisterende og bevaringsværdige bygninger.
Det er vigtigt, at hver ejendom får et moderne, velindrettet stuehus, som er energineutralt, og et råhus (en hal), som kan indrettes efter eget ønske til stald, værksted og/eller lade med mulighed for håndværkserhverv, lager eller kontor.
Ved at kombinere landbruget med muligheden for at tjene penge ved siden af og/ eller forædle produkterne og sælge direkte til forbrugeren, skabes der et grundlag for en bedre økonomi i det enkelte landbrug. Samtidig skal der være mulighed for etablere hjemmearbejdspladser, så pendling minimeres mest muligt.
Men landbruget vil også give flere arbejdspladser omkring forarbejdning, transport og salg af landbrugsprodukter. Og kundegrundlaget for at have en maskinhandler, en foderstofforretning og en dagligvarebutik i lokalområdet er igen tilstede.
Samlet set betyder det, at der kommer flere skattekroner i Dalbys kommunekasse end tidligere. Og med flere skattekroner i hånden, kan både skole, børnehave og plejehjem bevares.
Selvforsynet med energi
De nye landbrug skal være selvforsynende med vedvarende energi, herunder bioethanol, rapsolie, solenergi og vindmøller.
Derimod vil biogas ikke være at finde i Dalby. I følge flere forskere, er der en utrolig dårlig økonomi i biogas, som f.eks. fremstilles af gylle. Og forbrugerne vil næppe betale mere for varmen blot for at afhjælpe landbrugets miljøproblemer.
Gylle passer heller ikke ind fremtidens krav om dyrevelfærd. Husdyrene i Dalby lever i stalde med dybstrøelse og har adgang til græsning. Almindelig staldgødning vil være den vigtigste næringsstofkilde til markerne, da den skaber mere humus og bedre kulstofbalance i jorden. Herved er den vigtige sammenhæng mellem mark og husdyrhold genskabt.
Det kræver selvfølgelig at de nye landboere får undervisning og vejledning i at drive et landbrug. Men den nuværende landbrugsuddannelse dur ikke til de nye landbrugere. Den er meget ensporet. Således skal f.eks. elever på den økologiske landbrugsskole på Kalø modtage undervisning i både kunstgødning og sprøjtemidler. Derfor skal der laves en helt ny uddannelse.
Større mangfoldighed i afgrøder og husdyr
I fremtidens Dalby forventes der en større alsidighed og mangfoldighed i afgrødevalget alene af den grund, at området nu vil blive beboet af flere mennesker, og at de alle har forskellige baggrunde og individuelle ønsker til deres familiebrug. Vi vil se mere græs til afgræsning og høslæt, flere marker med frugttræer og grøntsager og mindre korn. Sammen med etablering af læhegn, små søer og reetablering af en eng, skabes der bedre vilkår for både flora og fauna, og vi vil se en større og bedre biodiversitet vokse frem.
Husdyrene er vigtige for Dalby. Dels leverer de kød, mælk og æg både som selvforsyning og til salg, dels giver de gødning til markerne. Men samtidig er dyrene også vigtige for socialiseringen af både børn og voksne.
Konklusion:
Dalby-modellen rummer store muligheder for et nyt og anderledes landbrug, som kan fastholde og udbygge den lokale produktion, og skabe større bosætning og dermed et bedre skattegrundlag i de tyndt befolkede egne af Danmark. Den vil være et godt virkemiddel mod affolkningen i de store dele af landet, der meget upoetisk kaldes ”den rådne banan”, dvs. Nordjylland, den Jyske Vestkyst, Sønderjylland og Lolland Falster.
Dalby-modellen giver en mere varieret natur og en større biodiversitet end det nuværende landbrug, og det er til glæde for hele samfundet. Men for at planen kan føres ud i livet, kræves der både mod og nytænkning blandt politikerne. Både Landbrugsloven, Planloven og Skatteloven skal laves om. Landbrugsloven skal muliggøre udstykninger. Som det er nu sidder fødevareministeren med nøglen, der kan åbne op for udstykningerne. Ifølge landbrugsloven er hun den eneste, der kan tillade udstykninger. Derfor kræver det både en ny regering og en ny lovgivning inden de første landbrug kan udstykkes.
Planloven skal tillade, at man (i begrænset omfang) bygger i det åbne land, for ikke alle steder kan man nøjes med at erstatte gamle bygninger, når der udstykkes. Skattemyndighederne skal acceptere, at familiebrug hviler i sig selv og ikke nødvendigvis giver overskud. I stedet skal man se på familiebrugenes samlede indkomst. På familiebrug er skattegrundlaget ofte væsentligt større per hektar end på større gårde, fordi der som regel er indtægter udefra. Politikerne skal altså tænke i helheder og ikke kun specifikt på enkeltsager.
Tør de det (og det gør flere allerede) i stedet for frygtsomt at satse på en fortsættelse af 40 års fejlslagen strukturudvikling, ja så får vi chancen for et stærkt og sundt landbrug, som vil være til gavn for hele landet. Og for fremtiden.
Link til plakat / diagram over Dalbymodellen.
